Mine speciale-områder er angst, stress, metakognitiv terapi og overspisning/vægtfokus.
Alt sammen noget jeg har personlig erfaring med

ANGST & STRESS

Angst og “stress” har jeg kæmpet med hele mit liv. Først for 10 år siden, da jeg for alvor “gik ned med flaget” fik jeg den rigtige hjælp, og fik taget fat i de ting der forandrede alt.

Jeg fik det bedre end nogensinde, jeg fik styr på angsten, fik ro i hovedet, lærte at være i verden på en helt ny måde.
Jeg uddannede mig sidenhen i præcis de ting der havde virket for mig selv.

Jeg har gennem livet kæmpet med både helbredsangst, dødsangst, panikangst, specifik angst, generaliseret angst. Den angst jeg oplevede for 10 år siden, kom sammen med en depression og var særdeles voldsom. Den var udløst af en længerevarende stress-belastning blandt andet.

METAKOGNITIV TERAPI

Metakognitiv terapi har været en kæmpe game changer i mit eget liv, og derfor er det også en metode jeg har brugt flere år på at uddanne og specialisere mig i.

Jeg kombinerer også med andre elementer, men metakognitiv terapi er et gennemgående tema, som altid kommer på toppen af det hele.

Jeg vælger at fremhæve metakognitiv alene, fordi metoden er transdiagnostisk, og lærer man at bruge metoden, så hjælper det ikke blot på en specifik lidelse eller problemstilling, men bliver “a way of life”, som generelt gør livet sjovere og mere glædesfyldt. Derudover lærer man at tackle livets udfordringer på en helt anden og lettere måde.

OVERSPISNING OG VÆGTFOKUS

Jeg har siden mine sene teenageår, haft et overdrevent fokus på mad, vægt og kalorier. Oprindelig er jeg uddannet indenfor sundhed og ernæring, hvilket i mange tilfælde ikke gjorde det bedre.

Efter mit kollaps som omtalt under angst og stress, kom jeg ikke blot af med min angst, men også mit forstyrrede forhold til mad og vægt. I takt med at jeg selv fik det bedre og begyndte at uddanne mig indenfor det mentale, begyndte jeg at koble det på mit arbejde med mine klienter omkring mad og vægt.

roihovedet.dk og hjælp-til-angst.dk har jeg dog valgt at holde fokus på angst, stress og uro, da behandlingen af overspisning og vægtfokus er lidt bredere og mere omfattende. Hvis du vil læse mere om dette emne, kan du finde mere info på vaegttabsklinikken.dk.

Kontakt

  • Ro i hovedet
  • Slotsmarken 18, 2.sal, 2970 Hørsholm
  • Tlf. 2424 1636
  • Mail: ulrikke@roihovedet.dk