Metakognitiv terapi mod angst
Der er efterhånden meget forskning og rigtig gode resultater med metakognitiv terapi, specielt når det kommer til angst.
Metakognitiv terapi er Trans diagnostisk, den virker på tværs af langt de fleste problemstillinger. Det er en skånsom form for terapi, da man ikke behøver grave i en masse fortid, men man bevæger sig primært på metaniveau og kikker på tankerprocesserne, så vi kan ændre på vores egne tankestrategier.
Vores tanker er styrende for hvordan vi har det, styrende for vores humør og for vores handlinger eller mangel på handlinger. Mange tror de ikke selv har nogen kontrol over deres tanker, og dermed ikke har nogen indflydelse på den angst de oplever.
Ofte er mennesker med angst meget optaget af “hvad nu hvis” tanker, dvs. tanker om fremtiden, og måske forberedelser og tanker omkring en fremtidig aktivitet eller arrangement.
Med metakognitiv terapi skaber man en ny bevidsthed, så man selv kan lære at tage styringen over sine tanker og dermed over angsten. Man bliver chef i sin egen tankebutik.
I Metakognitiv terapi bevæger man sig som sagt op på metaniveau og kaster lys over sine egne tankeprocesser og mønstre. Modsat klassisk kognitiv terapi går vi ikke ind i tankerne og tjekker hvor realistiske de er, men kikker mere på dem udefra og hvad de gør ved os og hvilken nytte de gør.
Vi tager fat i det du selv er herre over, og lader det være som du ikke er selv er herre over.
Det er normalt at have mange tanker, det kan man ikke styre, men man kan lære at styre hvor meget tid man vil bruge på tanker der ikke gavner. Det er ok at have bekymrede tanker og det er også ok at analysere og planlægge, det handler mere om hvor meget tid man bruger på det, for det er her problemerne opstår.
Derudover handler det også om hvor meget vi tror på vores egne tanker.
Når vi lærere at give slip på vores angste tanker, lærer selv at tage styringen, så kan vi også være til stede og rent faktisk leve vores liv med en helt anden glæde og kontrol over hvordan vi har det.
Vil du høre mere om metakognitiv terapi, har jeg lavet en kort video hvor jeg fortæller lidt mere: