Når vores hjerne på den ene eller den anden måde kommer på overarbejde, så kommer den lettere til at fejlfortolke hvad der er “en farlig situation”, og det kan resultere i angst.
Det kan være teenageren der har været for meget i byen og glemt at sove og restituere, og pludselig tolker “hjernen” f.eks. et kropsligt symptom som farligt, og angstreaktionen/angsttænkningen, gør blot de kropslige fornemmelser mere virkelige og forstærkede.
Det kan være hjernen er blevet overbelastet af for mange tanker og bekymringer, et forsøg på at leve op til egne og andres forventninger. Det kan være der har været alt for meget i kalenderen lidt for længe. Det kan være tanker og overbevisninger om hvad man kan klare og ikke klare.
Der kan være utrolig mange årsager, og ofte er det en kombination af flere ting. Angst kan være udløst af en enkelt hændelse og “kikke forbi” kortvarigt, eller den kan være udløst efter længere tids belastning.
Hvis angsten udløses efter længere tids belastning, kræver det som regel lidt mere arbejde, at få styr på de bagvedlæggende ting.
Er angsten udløst efter f.eks. hændelse, så vil det som regel stilne af stille og rolig i en naturlig proces. Dog kan man udvikle angst for angsten eller angst for noget der har med hændelsen at gøre.
Vi er alle sammen forskellige, nogle er lidt mere følsomme overfor omgivelser og input, og har “udvidede” antenner. Nogle mennesker er af natur lidt mere analyserende og problemløsende. Uanset hvilken “type” man er, eller om man f.eks. har en diagnose (eks. ADHD, ADD eller Autisme), så handler det om, at finde den gode balance, hvor man kan rumme og være den man er på godt og ondt.