Generaliseret angst

Generaliseret angst kommer i mange grader og styrker og læner sig også op ad beskrivelsen om ”akut ikke-specifik angst”. Ved generaliseret angst, omhandler angsten ikke noget specifikt, men her er tale om en generel tilstand, hvor man bekymrer sig meget, oplever uro, er anspændt. Tankerne bliver ofte til angstanfald og medfører kropslige symptomer, som sveden, rysten, hjertebanken, kvalme, mm.

Generaliseret angst kan være et resultat af mange års grublen, bekymring, overtænkning eller analyseren. Nogle mennesker er af natur en smule mere tænkende og følsomme, hvilket man sagtens kan være uden problemer. Men hvis det er en tilstand der får lov at vokse og tage overhånd, så kan det munde ud i generaliseret angst.

Man kan også udvikle generaliseret angst i forbindelse med en depression, eller en hændelse.

Når man har generaliseret angst, vil man ofte opleve problemer med at sove, hvilket kan være en ond spiral, da træthed avler tunge, triste og nervøse tanker.

Generaliseret angst smelter som navnet siger sammen med andre angstformer. De fleste med generaliseret angst, vil typisk også opleve helbredsangst og/eller andre angstformer.

Det er hårdt og belastende at være ramt af generaliseret angst, derfor kan det også ende i en overbelastning i form af ”stress”, fordi man konstant er på overarbejde mht. bekymringer og grublerier.

Hvornår man ”blot” går rundt og er bekymret og hvornår det udvikler sig til en egentlig angstlidelse, afhænger lidt af symptomerne og hvordan man ellers fungerer. Har man mange kropslige symptomer, og svært ved at sove, så er det en god ide at søge hjælp.

Her på hjemmesiden, kan du også læse om andre former for angst, f.eks. akut “ikke-specifik” angst, angst hjerte/vejrtrækning ung, angst hjerte/vejrtrækning voksen, angst for angsten, angst for specifikke situationer, social angst, helbredsangst, angst og autisme, angst og stress, om angst