Angst for specifikke situationer
I vores hjerne sidder Amygdala, som er en del af det limbiske system. Amygdala fungerer som en slags alarmcentral, hvis funktion er bla. at være på vagt overfor farer. Opfattes en situation som farlig, vil amygdala påvirke andre områder af hjernen, så der bla. frigives adrenalin og der sættes gang i en masse kropslige reaktioner/angst-reaktioner.
Nogle gange trykker amygdala på alarmknappen uden at der reelt er fare på færde, og sætter kroppen i alarmberedskab, hvilket er særdeles ubehageligt når man reelt ikke befinder sig i en farlig situation. Pludselig føles det som om, kroppen bliver overtaget af et enormt ubehag, og midt i f.eks. supermarkedet eller toget, oplever man et panikangst-anfald.
Panikangsten går over igen, men amygdala/hjernen husker nu situationen (eks. supermarkedet eller toget) som farlig, og vil gøre alt for at holde dig fra, at komme i en lignende ”farlig” situation igen.
Her er det vigtigt, at man ikke adlyder angsten og holder sig væk. Hvis man gør det, så bekræfter man hjernen/amygdala i, at situationen er farlig, og på den måde holder man angsten ved lige / i live.
Man skal til gengæld sætte sig selv i situationen igen og igen, indtil hjernen er om-programmeret og ikke længere tolker situationen som farlig.
Til dette er metakognitiv terapi også rigtig godt, for med den metakognitive tilgang, undgår du at ”fodre” hjernen med unødig opmærksomhed på bl.a. forhindrende tanker. Ligesom man i metakognitiv terapi, lærer at forholde sig neutralt og observerende til sine egne tanker.
På den måde, bliver det lettere at sætte sig selv i situationen igen, ligesom det bliver lettere at være i den ”imens om-programmeringen sker”.
Her på hjemmesiden, kan du også læse om andre former for angst, f.eks. akut “ikke-specifik” angst, generaliseret angst, angst hjerte/vejrtrækning ung, angst hjerte/vejrtrækning voksen, angst for angsten, social angst, helbredsangst, angst og autisme, angst og stress, om angst