Angst for angsten

Angst for angsten eller frygt for angsten, kan være en ond cirkel at komme ind i. At opleve et angstanfald, er særdeles ubehageligt, derfor udvikler mange en frygt for at få angst, og frygten i sig selv, udløser angstanfald.

Det kan være man undgår situationer hvor man har oplevet angstanfald, hvilket ofte vil medføre, at man hele tiden er på vagt overfor situationer, hvor angsten kunne opstå, hvilket er med til at holde frygten for angsten i live.

Det kan være man konstant scanner sin krop for angstsymptomer, og i det hele tager er konstant på vagt. Alene den bekymring, vil i sig selv være en stor belastning, og en belastet hjerne, vil være mere tilbøjelig til at sætte gang i en angstreaktion.

Således får man sat sig selv i en ond spiral, som kan være lidt svær at bryde ud af.

Heldigvis er metakognitiv terapi effektivt til at få bugt med angst for angsten, fordi man først og fremmest lærer at blive ”herre i eget hoved” og forholde sig neutralt og afkoblet til sine tanker. På den måde lærer man stille og roligt, at overtage styringen, og man lærer at angst ikke er noget der ”bare kommer”, men noget du selv har kontrol over.

Det er vigtigt, at lære hvad angst er og hvad der sker i hjerne og krop, og så er det vigtigt at lære at håndtere et panikangstanfald.

Mange risikerer at få lavet en undertrykkelsesstrategi, som er både anstrengende og ikke særlig holdbart i længden.

Oplever du panikangst eller angst for angsten, så vil jeg anbefale, at du booker en tid.

Du kan også prøve mit selvhjælpskursus ”få styr på angsten”. Her lærer du bl.a. hvordan du håndterer et angstanfald (Læs mere om kurset ved at klikke her).